DET FORUNDERLIGE HJØRNE

ET ANDERLEDES TALKSHOW: OM TRIVSEL & LIVSGLÆDE

Jeg hedder Martin Advaith Kirkevang – og jeg stiller skarpt på hvad der egentlig skal til for at ha’ det godt & stå ved den vi er!
Med meningsfulde historier og ægte interviews, siger jeg til hekkenfeldt med facaderne – du skal have plads til at være dig selv og turde være tro mod den du er…Så lyt med og find ind til dit eget kompas, så du kan opleve mere nærvær, rummelighed & livsglæde !

# Inspiration og input til at dú har det godt
# Motivation til øget trivsel og god energi
# Om livet, det gode, det svære, og de ægte relationer
# Spændende interviews med forskellige eksperter
# Redskaber til at tackle dagligdagens udfordringer

Tak fordi du lytter med – og tør at følge din egen vej i livet 🙂

det forunderlige normal medium

NYESTE EPISODE  //  #23: FØLG DE MERE MENINGSFULDE VEJE I LIVET

I denne episode møder vi Christina Hernvig, der fortæller om det at turde følge sine egne fornemmelser og at være nysgerrig på livets mange måder at blive udlevet på. Hun har selv altid haft en lyst til at udforske hvordan man kan leve et autentisk og glædesfuldt liv og har på egen krop erfaret hvad det kan betyde, når man finder modet til at følge nogle mere meningsfulde veje i livet – frem for at gøre det som normer og samfund fortæller man skal.

DET FORUNDERLIGE: “Yoga? Det er da alt for mærkeligt.”, vrid karkluden med følelser, kroppen som læremester, ren download, når mandigheden bliver sansende, du dør jo når du træder ud af flyveren, skift dine briller, utro med vennerne, “jeg har en krop!”, let låget på dig selv, hagl på ruden, forhandle sig selv helt væk.

SPILLETID: 1 time 40 minutter 34 sekunder

ALLE EPISODER

  • #23: FØLG DE MERE MENINGSFULDE VEJE I LIVET

    I denne episode møder vi Christina Hernvig, der fortæller om det at turde følge sine egne fornemmelser og at være nysgerrig på livets mange måder at blive udlevet på. Hun har selv altid haft en lyst til at udforske hvordan man kan leve et autentisk og glædesfuldt liv og har på egen krop erfaret hvad det kan betyde, når man finder modet til at følge nogle mere meningsfulde veje i livet - frem for at gøre det som normer og samfund fortæller man skal.  Læs mere

  • #22: AT TRIVES I EN MODERNE HVERDAG

    I denne episode møder vi Alun Biggart, der til daglig driver virksomheden alun.dk og gør noget særligt ud af at turde stole på sine egne fornemmelser og holde fokus på det, der er vigtigst. Alun fortæller om vigtigheden af, at prioritere sin tid og valg, samt bruge energi på det der nærer os, samt styrker livskraften og det vi gerne vil opleve. Når vi gerne vil gøre os fri af træthed og lav energi, så handler det om at vende tilbage til det simple og naturlige ved at være menneske.  Læs mere

  • #21: NÅR VILJESTYRKEN SÆTTER IND

    I denne episode møder vi Michael Schacht Petersen, som i 1998 var ude for en fyrværkeriulykke, der gjorde ham blind på stedet og efterlod ham på operationsbordet og 4-5 dage uden at være ved bevidsthed. Han vågner herefter op til en forandret verden, der nu er blevet mørk. Som dengang kun 23-årig, men med en indre fightervilje og selvstændighed, lod han det dog ikke bestemme over sit liv.  Læs mere

  • #20: OM AT GØRE GODT FOR ANDRE

    I denne episode møder vi Anders Bøgelev Jensen fra Greenspeak, der er Danmarks velgørende mobilselskab. Han fortæller om at ville gøre godt for andre og skabe en positiv forandring i verden. Og hvordan han gerne vil kunne efterlade et indtryk af at have forsøgt at gøre noget godt, så han kan se sig selv og sine børn i øjnene når han bliver gammel, samt have energi til at være en god far. Både Anders og hans partnere har et personligt ønske om at gøre en forskel - og deres mission er at gøre det nemt for andre samtidig.  Læs mere

  • #19: OM MODSTAND & AT VÆRE HELTEN I DIT EGET LIV

    I denne episode møder vi Mette Glargaard, som er opvokset i en dysfunktionel familie, som enebarn af en alkoholiseret mor og narcissistisk far, Poul Glargaard. Hun har i sit liv altid forsøgt ikke at være "Poul Glargaards" datter og være sig selv, men har været bundet af faderens luner. Hun skulle altid leve op til hans behov og mistede kontakten til sig selv. Hør en historie om at finde frem til et sted i en, hvor man kan mærke, at man skal sige fra for at kunne være sig selv.  Læs mere

  • #18: FØLG DIN EGEN VEJ & VID AT DU ER ELSKET

    I denne episode møder vi Monique Spartalis, som er opvokset med spændetrøje i en normbaseret religiøs kontekst, men altid har følt det var vigtigt selv at erfare livet og undersøge hvad der er rigtig for hende selv. Monique har oplevet frygten for at miste og være alene og fortæller om rejsen gennem livets op og nedture. Om at turde bryde med traditionerne og finde modet til at forfølge sine egne impulser og tro på, at vi hver især kan bidrage og gøre godt for andre.  Læs mere

  • #17: KOM STÆRK UD AF DIN ANGST

    I denne episode møder vi Lizl Rand, som har oplevet at være succesfuld karrierekvinde med topposter indenfor mediebranchen, men gennem 10 år levede med en indre angst, som hun ikke viste til omverdenen. En angst, der var stressudløst og tvang Lizl til at overveje hvad der var vigtigst for hende og hvordan hun bedst kunne passe på sig selv og finde mening i en svær periode i hendes liv.  Læs mere

  • #16: TAG DET ROLIGT & HUSK AT NYDE

    Vi møder Caroline Fibæk, der er forfatter og naturopath og arbejder med at hjælpe andre på vejen til fornyet balance og trivsel med mere nydelse og livsglæde. Det gør hun bl.a. gennem lækre raw food kager, hormonterapi og et tværfagligt samarbejde mellem naturvidenskaben og hendes egen helhedsorienterede tilgang til både krop og sind. Hør Carolines historie om at miste sine forældre, gå ned med stress og finde vej tilbage til en meningsfuld hverdag.  Læs mere

  • #15: GIV DIG SELV LOV – TIL BARE AT VÆRE DIG

    Denne gang møder vi Anja Vintov, som hele sit liv haft en dyb trang til at være sig selv og have følelsen af at give sig selv lov til at være det, hun har brug for, at udtrykke det hun føler eller sige det hun mener… Når vi giver sig selv lov til at være det vi har brug for, så får vi adgang til lykken…Og når vi tillader at være os selv, så slipper vi modstanden indeni og kan bevæge os gennem følelserne og videre i et fornyet flow og glæde. Når vi til gengæld er bange for at være den vi er, så er det vi begynder at skærme os for de muligheder vi har her i livet.  Læs mere

  • #14: GÅ PÅ OPDAGELSE I LIVET

    Denne episode handler om hvordan man kan være et moderne menneske, der kan fungere på alle planer og være autentisk og ikke bare tage andres holdninger og meninger på sig... At turde undersøge livet, at lade sig undre, gå på opdagelse og have tillid til, at alting har en årsag og at forstå hvorfor du har det som du har det. Vi møder Niia Bloch, der har skabt uddannelsen LEEP og hjælper mennesker til at kunne varetage deres egne ressourcer og finde modet til at turde undersøge hvad der skal til, for at de kan tage springet til at stå i deres eget lys.  Læs mere