Jeg turde ikke være mig selv…

Og måske føler du også – ligesom jeg gjorde førhen – et mindreværd og følger normerne og bukker under for andres holdninger og meninger? At du forsøger at passe ind og søger accept og derfor går på kompromis med dig selv og det DU mærker er rigtigt? At være tro mod sig selv og stå ved sine behov var bestemt ikke noget jeg turde. For det kan have konsekvenser, som er svære at overskue, men når du tør at lytte og følge din egen vej, så kan du bedre finde mening og glæde ved livet.

Jeg vidste førhen ikke, at vi alle indeholder mere end det man ser, og at vi gennem opvækst og erfaringer gennem livet, “lærer” at lægge låg på os selv fordi vi opdrages til at være på en bestemt måde, som egentlig ikke passer til den vi inderst inde er – og det fjerner os fra vores egen unikhed…og så kommer udfordringerne.

Derfor guider jeg mennesker til at være tro mod dem selv, ved at få indsigt i hvorfor de har de udfordringer de har, samt klæde dem på til selv at kunne løse de problemer der opstår. For når vi ikke står ved os selv, risikerer vi at det skubber os ud af kurs…og måske er du allerede ude af kurs?

Jeg har selv på egen krop måttet erkende konsekvenserne af at være kommet på afveje – fordi jeg ikke havde lært at stå ved mig selv og turde udtrykke mine meninger, af frygt for konflikter og hvad andre måtte tænke om mig. Jeg søgte anerkendelsen de forkerte steder og mistede glæden ved livet…Lige indtil jeg fandt ud af hvorfor det var sådan og hvad jeg kunne gøre for at ændre det.

I dag tør jeg være mig selv – og har endda skrevet en bog om det – men sådan var det bestemt ikke altid. Udefra kørte mit liv på skinner med alt det rigtige ift. karriere, bolig og økonomi. Jeg levede samfundets “gode liv” – men indeni var det som om der manglede noget – og selvom tingene virkede ok, så begyndte jeg at udvikle negative tankespind, fysiske gener, indre uro og rastløshed, samt opbyggede tinnitus og en trykken for ørerne, der til sidst var så slem, at jeg troede det ikke var værd at være til længere. Jeg blev nemt irriteret og vred og fokuserede på alt det der ikke virkede og havde frygt for at mærke egne følelser.

Det lykkedes mig heldigvis at ændre kursen, selvom det faktisk var for sent. Det har haft store konsekvenser ift. samfundets normer, men selvom jeg i dag udadtil ikke gør “det som forventes” og slet ikke følger andres meninger som hidtil, så har jeg aldrig været gladere. Jeg erkendte, at det handler om at stå ved sine behov og turde at integrere dem i sit liv – samt følge det der giver mening, også selvom andre ikke er enige i dit valg.

Der findes derfor ikke quick fixes eller genveje til et lykkeligt liv – hverken privat eller på jobbet. Det kræver arbejde. Men til gengæld lover jeg, at det er det hele værd og at når du erkender din egen unikhed og forstår hvorfor du har det som du har, så giver du plads til glæden ved bare at være dig! Du ér unik – bare fordi du er DIG.

Her er 3 grunde til, at mine klienter har tillid til at gå vejen mod nye indsigter med mig:

  • Fordi jeg har mere end 14 års praktisk erfaring. Og med gode resultater som følge. Mit fokus er altid at føre dig til erkendelse og forståelse af årsagen til din situation. Jeg gør altid mit yderste for, at du rent faktisk forstår og kan bruge det, du lærer, og at du hele tiden har motivationen med. Du vil i et møde med mig opdage, at det ikke handler om mængden af information og strategier, men evnen og lysten til at implementere dem.
  • Fordi jeg har et oprigtigt ønske om at se dig skabe det liv, du trives i. Jeg har selv været igennem en svær livskrise og -proces, og for hver gang jeg guider et andet menneske med at skabe positive forandringer i sit liv, så vokser både personen og jeg. Når vi mødes, så tager jeg udgangspunkt i DIG og relaterer dine udfordringer til teorien og ikke omvendt – mennesker skal mødes hvor de er, som unikke og forskellige – ellers holder metoderne ikke i længden.
  • Fordi jeg mener det jeg siger, og holder det jeg lover! Det der står på uden på etiketten, er rent faktisk det, du får. Du kan være 100% dig selv. Og du kan regne med, at du altid får sandheden og netop de værktøjer, som DU har brug for, når vi arbejder sammen. Min tilgang er terapeutisk og omsorgsfuld med en præcision ind i kerneårsagerne, så du kommer så godt videre som muligt.

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 40 40 65 26, hvis du har spørgsmål – eller aftale et møde. Jeg glæder mig til at følge dig på din vej – om det end er som privatperson eller sammen med dig og dine kollegaer mod endnu mere arbejdsglæde og livskvalitet.

“Jeg hjælper mennesker med at være tro mod dem selv og at turde stå ved den de er”

Curriculum Vitae

Titel

  • Forfatter, Trivselsekspert, Mentor & StayTrue Ambassadør

Udannelse & erfaring

  • Uddannet maskiningeniør fra Danmarks Tekniske Universitet
    Speciale i konceptudvikling, maskinkonstruktion & produktudvikling
  • +7 års erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde
    Speciale i psykisk trivsel, coaching og støttearbejde i behandlingsregi, socialt udsatte unge, misbrugere & kriminelle
  • Uddannet sergent fra Den Kongelige Livgarde – pædagogisk mellemleder
    Speciale i praktisk ledelse & uddannelse, gruppedynamik & motivation
  • 10 års erfaring som instruktør i kinesisk kampkunst
    Practical Wing Chun: Speciale i undervisning, stresshåndtering & mentaltræning
  • Uddannet stresskonsulent
    Speciale i arbejdstrivsel, psykisk afbalancering, allergibehandling
  • 7 års erfaring som afspændings- og smerteterapeut
    Speciale i Kranio-Sakral Tearapi, Social Engagement, lænd- & rygsmerter, samt lindring af hovedpine

Resultater

  • Har i mere end 14 år behandlet, undervist og coachet mennesker i menneskelig og faglig udvikling
  • Har bidraget til, at flere personer har kunnet komme fra arbejdsløshed, misbrug eller kriminalitet, tilbage på arbejdsmarkedet, uddannelse eller afklaret til enten fleksjob eller førtidspension.
  • Har coachet og mentaltrænet en dansk elitesportsudøver. Fra blot at være deltager i konkurrencer opnåede han at ligge blandt verdensranglistens top på blot én sæson
  • Har indtalt og guidet flere meditations- og afspændings-CD’er, til at skabe modvægt i hverdagen
  • Har en YouTube kanal med mere end 1.000.000 videoafspilninger
  • Har drevet egen selvforsvarsskole i flere år og undervist, guidet og ført mange elever til at nå deres mål