4 tips til mindre tristhed pga. vejret

Yoga snemandKender du den der lettere tisthed pga. vinteren, det grå vejr eller kulden i denne årstid?

Mens de fleste så småt har lagt vinterens mørke og kulde bag sig, så lader det til, at mange endnu har svært ved at slippe de triste fornemmelser fra den, tilsyneladende, dunkle tid. Det koldt, gråt, vådt, blæsende, mørkt og solen er her næsten ikke…Plejer du at have det sådan hver gang årstiden er knap så solrig?

Alle oplevelser lagres i underbevidstheden, og “lægges” i kasser der svarer til det tema, den følelse eller reaktion, man har haft mens man oplevede det…

Dvs., at selvom det er tydeligt, at vi går mod lysere og længere dage, med “bedre” vejr, så emmer det af situationer der minder utrolig meget om vinteren…Kolde nætter, rim på bilen om morgenen, bidende kulde i blæsevejret, fortsat mørkt om aftenen, hue, vanter og halstørklæde er stadig nødvendigt…

Hver eneste gang vi ser eller oplever disse ting, så oplever flere, både ubevidst og bevidst, nedtrykthed, modløshed, negative tanker om dagene, vejret og manglende motivation. En forklaring ligger i, at det er hjernen der finder samtlige gamle oplevelser frem, der minder om det – og straks efter skyder de signalstoffer ud i kroppen der også blev aktiveret mens det var vinter, mens vi var triste m.m.

Denne proces giver derfor en automatisk følelse af ikke at have overskud, manglende glæde og positivitet.

En effektiv måde at komme vintertristheden til livs:

  1. Inden du lægger dig til at sove, så beslut dig for at vågne næste dag med et smil
    Efter et stykke tid vil du huske dette løfte når du vågner og have nemmere ved at smile og glæde dig til dagens oplevelser (det kan tage fra få uger til måneder…men jeg har selv gjort det  – og det lykkedes!)
  2. I sengen, luk øjnene, kig skråt opad under øjenlågene, læg højre hånd på panden, og gå baglæns gennem dagen helt indtil da du vågnede.
    Herved bearbejdes dagens stress, bekymringer m.m. og du kan sove mere roligt og bruge natten til at restitution – det giver mental velvære
  3. Inden du sover, så find 3 ting du skal dagen efter, du kan glæde dig til.
    Lev dig ind i det og overdriv gerne glæden. Herved snyder du hjernen til at fokusere på disse ting, fremfor det “triste” vejr
  4. Kast en masse D-vitamin i hovedet.
    (Tager selv omkring 100ug om dagen om vinteren. NB: Det er 100% eget ansvar da lovgivningen ikke tillader, at jeg anbefaler doser – konsulter altid egen fagperson i spørgsmål omkring helbred og hvad du kan tåle)

God fornøjelse med at komme vintertristheden og gråvejrs-hængemulen til livs :o)

BONUS-tip: Brug yoga til at styrke din vitalitet

Den første ting, en ‘deprimeret’ eller trist person stopper med at gøre, er at bevæge sig. Regelmæssig motion bliver utålelig eller motivationen til det daler. Men Yoga, blot startende med så få som en enkelt yoga-øvelse om dagen på blot nogle minutters tid, kombineret med korrekte åndedrætsmønstre, kan blive så behageligt for dig, at du vil ønske at gøre mere og mere af det.
Øv din yoga et varmt sted fri for træk, måske ved lyset af et par stearinlys, kan være en blid måde at starte dagen på.

Start fx med at lære den helt basale “solhilsen”. Lav 6 runder af denne teknik hver morgen og slut derefter af med at ligge på ryggen i nogle minutter, hvor dutrækker vejret roligt og bevidst, dybt ned i maven gennem næsen. Fokuser på åndedrættet og mærk din krop. Afslut med at tænke på situationer du skal opleve i løbet af dagen, der vil gøre dig glad. Stort som småt – bare find 3 ting, du kan glæde dig til.

Yoga har vist sig, bl.a. at kunne øge din energi og styrke humøret. Den indre varme der opstår kan måske motivere dig til at hoppe ud af sengen med en rar fornemmelse og forventning til dagen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

glad
10 simple ting du kan lave allerede i dag, som kan gøre dig gladere
StarTrek
Pas på din personlige integritet på jobbet
lytte oprigtigt
Bliver du på din egen banehalvdel? Konkret guide til empatisk kommunikation