Det føles bare ikke sådan !

Vi bliver dagligt mødt med ting inde i os selv, som kan opleves enten negativt eller positivt. Det er alt fra glæde, kærlighed, mod, engagement, styrke og hen til sorg, ked-af-det-hed, frygt, modløshed, angst og magtesløshed. Du kender måske godt selv, at du sidder alene og pludselig rammer ensomheden dig eller tårerne strømmer ud. Nogle gange uden grund og du bare ikke helt kan sætte en finger på det – du er bare trist og utilfreds eller måske endda frustreret.

Og så dribler du op på tanken og lejer en film hvor du nærmest håber på den er lidt “feel good agtig” så du kan græde lidt mere med den…og måske ryger der også lige en spand is med i købet…selvom du havde sagt til dig selv at “i dag er det uden snacks”… ehem… right 🙂

Du skal bare vide…at der er altid en grund til, at du har det som du har det. Og at det virkelig er helt okay…

Dine følelser er din INDRE GPS – et pejlemærke for hvad du skal gøre med din fortid. Når der dukker en fornemmelse op i dig, så kan den “tage styringen” fra dig på et sekund…og så er det for sent. Jo dybere og jo længere du har gået med det der er ubearbejdet og svært – og langt væk fra den du egentlig er – jo mere “har” følelsen dig…

Derfor er det i starten næsten umuligt at tænke eller vælge at sige til dig selv, at “det ER okay, at jeg har de her følelser”…for det er det…men de gør dig jo skidt tilpas og fucker det hele tiden op for dig. Du kan nærmest hade dig selv for igen ikke at fatte tingene og ødelægge relationen eller ikke kunne finde ud af tingene.

“Jeg er fandme også bare en klump til det her…”

“Jeg er sgu så dum…”

…eller hvad du nu måtte tænke om dig selv…

Sæt dig selv fri – og åben dit hjerte for livets guidning…

åben dit hjerte…og slip de negative tanker om dig selv…

En kollega kom på et tidspunkt gående på gangen hvor jeg arbejdede, vendte hastigt om halvvejs og sagde højlydt til sig selv, fordi han havde glemt noget på sit kontor han skulle have haft med til mødet:

“Eej hold kæft hvor du er dum altså, tag dig for faen sammen og husk nu de ting…eih ! din dumpap…”

Og hvor var det ikke særlig rart at høre på, at han til sig selv, skældte sådan ud. Sikke en vrede og negativitet han rettede mod sig selv.

Jeg fik sådan en medfølende oplevelse og ønskede inde i mig selv, at han måtte opleve hvor god og kærlig han også er – og selv se det – og holde op med at tale sådan til sig selv…

Men husk – at din adfærd og dine følelser kommer udelukkende af den historie du bærer med dig. Du har nogle gamle, uafsluttede forhold, oplevelser, ting du skulle have sagt, en dårlig samvittighed over det du ikke gjorde, skamfuldhed for den følelse du går med som ingen andre må se du har, eller frygten for at træde ved siden af og lave fejl og blive forhånet…ligesom alle de gange nede i skolen…

…årh…alle de gange i skolen og senere hen på jobbet…hvor har jeg bare følt mig anderledes og dum…ikke god nok…og at de andre vare bare meget sejere, bedre eller klogere…og “hvorfor gider de egentlig være venner med mig?”

Det ER okay…alle følelser er tilladte…du må have det lige som du har det…du er ikke forkert…du er bare dig – med en historie…

Og det er den historie, som du skal kigge på og turde at undersøge og forsøge at forstå.

“Hvorfor har jeg det som jeg har det?”

“hvad er det min fortids oplevelser har sat af reaktioner i mit sind og min krop?”

Dine følelser bliver ved med at dukke op i forskellige situationer i dag, indtil du vælger at se hvad der startede den bølge af fjerne minder…det sagte og stille afventende sandstøv som bare uanstrengt og med naturens kraft bag sig, voldsomt stormer ind og blokerer for dit udsyn og evne til at trække vejret…

“Hvorfor lige mig?”

“Hvorfor sker det her hele tiden for mig?”

“Hvorfor kan jeg ikke bare komme videre og slippe fri af det her der er så fucking svært?”

“Hvorfor?”

Du stiller dig formentlig allerede dagligt det rigtige spørgsmål…netop hvorfor…Du har allerede fat i det…du skal forstå det, anerkende det er en del i dig, og så give slip på det…

Du skal vælge at se det som en årsagssammenhæng. At det er en konsekvens af din historie…og at du nu skal tage de skridt der skal til for at arbejde dig ud og op af kviksandet…af efterårsbladende der er landet på dine skuldre…af regnen der har silet ned og gjort dig gennemblødt i årtier…Det ER tid…for det ER okay…at du har det som du har det…DU er okay…

Tænk på alle de gange du gemmer dig og ikke tør mærke dig selv…selv ikke glæden…jo måske indimellem…men det er den lille glæde…den forsigtige glæde…den som kommer pga. omgivelserne og ikke indefra fordi du bare er i live.

Lad livet finde dig…

For du ER der…

Her…

I denne levende verden hvor du er den eneste ene, der nogensinde har været dig og altid vil være den der er dig. Der er ingen, som nogensinde kan og vil være den du er…du ER uerstattelig for verden…

Så lad nu livet finde dig…

Lad livet finde dig

…og lad dig guide af dit indre kompas…også selvom det stormer og du som kaptajnen på et skib i voldsom storm og vandsprøjt, næsten ikke kan holde fat i rælingen og næsten mister troen på at stormen holder op igen…at der er nogen som hjælper dig og passer på dig…at du kommer hjem igen…til dig selv…og til dine nære…de mennesker du måske ikke engang kender endnu, men som ubevidst venter i spænding på dit indre lys…

Der er så meget godt på din vej…

Læg mærke til det…og vær taknemmelig…

For det ER okay at være dig…og de følelser du har behøver du ikke længere have…hvis blot du vælger at ville lægge dem af på stranden og sejle videre mod den næste destination. Og den næste. Og den næste. Indtil du har bemestret havet og i tillid sejler afsted på livet. Og accepterer det der er, som det er, fordi det er.

Alle følelser er tilladt…lad dig nu sidde med det der er i dig. Og vid, at du er god nok, som du er. Bare fordi du er.

Alle følelser er tilladt…

Gå med dig…

Gå…

<3

Share →