Beslut dig for din tilstand

beslutningerEt vigtigt redskab i den personlige selvudvikling, er at stille dig til rådighed for at kunne agere og være som det menneske, du kan være…At du forsøger at “opføre” dig og agere ud fra den adfærd, du synes giver mening bliver en større og mere forankret del af dig i fremtiden. På den måde kultiverer du de egenskaber og handlemønstre.

Når du så øver dig i at være som du gerne vil og som du oplever matcher den du egentlig er inde bag dine tillærte reaktionsmønstre og personlighedsstrukturer, så vil de ting der begrænser den adfærd, oftest begynde at dukke op til overfladen…

I de tilfælde kan man nemt føle det ikke lykkes, at det er besværligt, man mister modet, troen på det, kan føle sig tynget og tabe motivationen. Det er helt normalt !
Her skal du tillade dig selv at havde det som du har det, erkend og indrøm over for dig selv, at du har de ting i dig, som dukker op, hold af det selvom det mange gange har “fucked” det hele op for dig…Og tag så fat i din vilje og træningen igen…

Du skal altså i høj grad VÆLGE hvordan du gerne vil være og på hvilken måde det giver mening for dig at agere på. Og hver eneste gang du så oplever, at du ikke handler sådan, tænker som du ønsker eller lignende, skal du bruge principperne ovenfor.

En principiel guideline til din selvudvikling:

  • Beslut dig for din tilstand
  • Ager dagligt som om, at du allerede kan det og er hvor du vil være
  • Hver gang det ikke lykkes, rummer du det, som sker i dig
  • Accepter dine følelser og tanker – Observer, accepter, giv slip
  • Træk vejret roligt med dig selv – forankr og nulstil dig i nuet, “detach” dig fra det der sker
  • Reflekter – hvad kan jeg gøre anderledes næste gang?
  • Reflekter – hvad handler det her om? Hvorfor trigger han eller hun mig? Udfordr din nervøsitet, frygt, bekymring og udvid din komfortzone
  • Forventningsafstem med relationer, nære, kollegaer – hvad har du brug for i relationen
  • Husk at sætte grænser, sig fra, sig til, lad ikke noget blive lagt låg på hvis du har brug for at få det sagt
  • Fokuser på det gode i dig selv, din hverdag og de mennesker du møder
  • Mind dig selv om, at der er meget mere til livet end det du ser. Der er så meget godt…også til dig…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

glad
10 simple ting du kan lave allerede i dag, som kan gøre dig gladere
StarTrek
Pas på din personlige integritet på jobbet
lytte oprigtigt
Bliver du på din egen banehalvdel? Konkret guide til empatisk kommunikation