ForlegenSå var det lige jeg blev rød i hovedet

Altså ikke i arrigskab, men af forlegenhed…Jeg var på arbejdsweekend hos en bekendt forleden.

Den ene af dagene kommer en af hans veninder på besøg og skal spise lidt frokost med os og undervejs er det naturligt, at de har et indforstået flow i deres samtale pga. deres historik sammen.
Jeg spiser derfor bare videre mens de taler om gamle dage og glider stille og roligt ind i min egen verden…

Pludselig vågner min bevidsthed op med et sæt !

Jeg kigger op på dem begge, min hjerne arbejder på højtryk i 2 sekunder, hvorefter jeg kigger ned i min tallerken og spiser videre, alt i mens jeg kan mærke rødmen i kinderne og at jeg ikke aner hvad jeg skal sige…

“Ja det er jo næsten lige så godt som et blowjob”…var hvad manden sagde…

Fuldstændig taget ud af kontekst – det var en ret sjov joke, men jeg hørte kun blowjob og blev forlegen og genert.

Han siger så til mig; “Bliver du flov Martin?” hvorefter min prompte respons var “nej nej det synes jeg nu ikke”….

Haha…

Det var jo mega løgn…selvfølgelig gjorde jeg det, hvilket jeg også måtte indrømme over for mig selv og talte med ham om bagefter.

Vi ser ikke altid vores ubevidste masker

For hvad skete der?

Jeg så underbevidst på de to mennesker som “autoriteter” og nogen jeg “ser op til”, præcis ligesom et lille barn ser op til sin storebror, far eller den “seje ven”.
Og sammen med “voksne” mennesker skal man jo sidde pænt, spise ordentligt, være høflig, smile og ikke tale om noget frækt…(Har du hørt de formaninger i dit barndomshjem? *s*)
Selvfølgelig hvis du ikke har lært at tackle den slags situationer og hvis sex i din opvækst ikke har været noget man har talt særligt meget om, så er det svært at vide hvordan man skal “opføre” sig i den type situationer.

Så jeg reagerede (re – agerede…handlede igen) præcis som Martin på 12 år ville have gjort…og min taktik for at tackle min forlegenhed ?

BENÆGTELSE og forsøget på at opretholde facaden “DEN PÆNE DRENG” 🙂

Hva siger du ? Kender du nogen, der kender nogen, som kan finde på at reagere sådan og ikke turde stå ved den følelse de har – det er sådan forkert i det agtigt?

Lige i den situation tog jeg den maske på der for mig hedder benægtelse og undertrykkelse af min naturlige respons for at holde fast i prægningen om at være en perosn der opfører sig og taler pænt (svigermors drøm).

Og jeg turde ikke sige “ja” til at jeg blev flov for det kunne virke som et følelsesmæssigt nederlag.

I stedet kunne jeg måske bare gøre lige som barnet – bare tage hænderne op for ansigtet og så sige det som det er og stå ved det – “arj jeg bliver helt forlegen når i snakker om blow jobs” og så grine af det…Dét ville være at gå med det sande flow i mig, frem for at lægge en hæmning på mig selv i situationen.

Erkendelsen af, at det skete er så redskabet…for næste gang er jeg blot fornyet bevidst om at det mønster træder i kraft – at jeg i den type situationer re-agerer som “lille-mig”. Over nogle gange vil det mønster så fordampe fordi jeg ved det sker og kan øve mig i bare at gå med min respons og fordi jeg kender grundårsagen.

Bliv bevidst om dine masker og tillad dig selv at give slip på dem

smid maskenOvenstående historie kan du garanteret finde alle mulige situationer og måder hvor du selv har reageret og tager en facade på…:)
Hvor du fx til en komsammen med bekendte ikke tør at sige til dem, at du ikke fatter en brik af hvad de snakker om, hvis det emne de har gang i, reelt er volapyk for dig.
For det er helt naturligt for mange, at vi er præget gennem opvækst, samfund, rollemodeller osv., til at tro vi skal “performe” og være på en bestemt måde, sige noget særligt m.m. for at være accepteret af andre og ikke tør fordi vi er bange for at virke dumme, ikke-kloge-nok, underlige osv.

Men er det ikke også rigtigt, at det kræver energi og faktisk er ret dæmpende på vores selvværdsfølelse, at vi tager masker på alt efter hvem vi er sammen med og hvad der sker hvor vi er?

Hvorfor ikke bare kunne være sig selv hele vejen igennem – bare dig – som den du er – og være okay med det?

Share →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *