For det er ikke altid lige nemt at bevare modet når der er meget, som er op ad bakke…Men hvis du også har det sådan at du kan svare ja til:
Er der også noget der tynger dig?
Så skal du huske på, at det er noget af det første som sker, når du ikke er tro mod dig selv og følger de impulser du kan mærke indeni. Det er nemlig ikke meningen, at du skal ligge under for andres normer og holdninger til hvad der er rigtigt og forkert i livet. Ej heller er det meningen, at et andet menneske skal lægge sin autoritet henover dig eller at dine egne tanker om hvad andre tænker om dig, skal slå dig ud af kurs…Ej heller er det meningen at du skal slukke for din indre glød fordi du er nervøs for omgivelsernes dom.
Du behøver ikke blive ved med at være tynget…også selvom det synes svært…
Når du er bange for de tanker, følelser eller fornemmelser du har inden i, så skaber du en afgrund – en kløft – mellem dit sande dig og den du tror du skal være eller er. Det er som om, at du mister din “alignment” med dig selv, når du tillader frygten, bekymringerne, tvivlen og ængsteligheden styre dig…
Det er jo ikke fordi det ikke kan gøre ondt, være svært eller at det ikke indimellem føles som om du har lang vej igen…Men det at gøre dig fri af det, handler om at du skal vælge at du vil noget andet og slippe tilknytningen til det behov i dig, der gør at du faktisk klinger dig fast til den måde du er vant til at være på.
“Sindet ønsker ikke forandring og søger at holde dig fast i det du kender. Hver dag reproducerer dit ubevidste det, som du er vant til – det gælder både følelser og tanker, samt de fornemmelser du har…”
Så når du gemmer dig for dig selv og det der er svært, samt ikke er ærlig, sårbar og sand over for dig selv og andre ift. hvordan du faktisk har det og hvordan du egentlig er, så lever du din fortid igen og igen, og dæmper lyset du besidder og lader mørket falde på…
Men husk, at uanset hvor modløs og fortvivlet du må være…så frygter lyset ikke mørket…heller ikke dit…
Men det her lys, er ikke noget der er uden for dig selv…Det brænder inde i dig…lige nu…lige her…mens du læser dette…Det ER der…Du har bare lært at være på en måde der ikke naturligt matcher dit sande dig, eller har oplevet ting, som gør du føler det svært at vide hvem den der er dig, så er…Og det har skabt illusionen om at du ikke er dit eget lys værdigt…
Det forstår jeg…
Men det ER du!
Du besidder mere guld end nogen verden nogensinde ville kunne skabe…For hvad er guldet uden dig til at beskue…så er det jo bare en gullig klump der ligger der…helt livløs…og hvem gider leve et livløst liv?
Så hvis verden omkring dig trænger sig på og du mærker du er lidt “off” og synes intet giver mening…at “what’s the point”…når det alligevel ser sort ud? Så er der kun dig…kun dig til at lyse op…
“Hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke dig, hvem så?”
Mind dig selv om, at du ikke ER de følelser, tanker og fornemmelser du oplever…Du HAR dem og kan godt gøre dig fri. Om lidt er de jo væk igen…Fat mod, verden har brug for dig…
Og så husk:
- Intet i denne verden varer evigt og lyset vender altid tilbage
- Alle mennesker gør det bedste de har lært, og har brug for din empati
- Mærk dig selv og taknemmeligheden for det du har
- Åben dig op til muligheden for, at selv du, har ret til glæden
- Vær ikke flov, men stå ved den du er…I selvrespekten finder du dig selv
Alt godt til dig – og tak for dit lys 🙂
Og gå så ud i verden og vær den du er…Sæt dit indre lys i spil…
