Livet er fantastisk – “I love it!”

Livet er fantastisk ! – I LOVE IT !

livet-er-fantastiskI mit arbejde med behandlingskrævende børn og unge – både som pædagogisk medarbejder og som konsulent for socialfaglige institutioner, med både samtalegrupper, motivationsarbejde og coaching – er jeg gentagende gange snublet over et par overgearede og hypergrinende børn og unge, der lytter til musikvideoen DOPE med den unge popduo PULS…

En ordfattig, ensartet og umiddelbar skør sang, som måske blot handler om at være stilet, udleve sine drømme og give dig som tilskuer lidt skønt at se på.

SÅ på trods af det ihørehængende beat og de få klingende strofer, er børnenes favoritgengivelse af den, til daglig, “Livet er fantastisk”, som Ole Henriksen skråler det i videoen…

Jeg tror ikke de kære unge mennesker tænker nærmere over betydningen, men hvis vi ser bag videoens ydre og hvad vi hver især mener om bandet, så er PULS endt med et dybt og sigende budskab…nemlig at livet ER fantastisk…Du skal blot tro på det og gå efter det…

Og som principper, også Ole lever efter: “Det handler om at tænke og tale positivt og venligt om og til sig selv, sit liv og de ting man ønsker. Man skal ville et godt liv.”

I stedet for at blive irriteret, så nyder jeg derfor når jeg for 47. gang hører sangteksten på fuld hammer “du’ så fucking dope”, på gangene…Jeg ser i stedet Ole Henriksen for mit indre blik skråle højlydt “i loooove it” samt “livet er fantastisk” … Og det får mig til endnu mere, at elske min hverdag.

Hvad tænker du selv om dit liv? Synes du også livet er fantastisk?

At både Puls og Ole Henriksen kan synes karikerede og være “lidt for meget” eller “ikke min kop the” er forståeligt hvis du har det sådan – og helt fair. Jeg skal heller ikke være skønhedsmand og popsanger…det er ikke min verden…men budskaberne der ligger kan jeg sagtens reflektere over hvad de har af betydning i mit eget liv…

Jeg ønsker for dig, at du har mod på at begynde på en indre dialog med dig selv om hvad du kan bruge af principper fra de mennesker, som allerede lader til at “have det godt og mestre modgang”…at du gør det når du føler dig mindre godt tilpas eller ikke føler du er der hvor du gerne vil være….

Måske du kunne simulere og tænke  “i love it” og “livet er fantastisk” :o)

Om ikke andet, så få dig et godt grin og smil på læberne over at se Ole være i sit glade es…

Se videoen her…PULS – Dope Feat. Ole Henriksen:

 

Hvor lægger DU dit daglige fokus? – historien om ulven:

ulven du fodrer cherokeePå baggrund af ovenstående om at ‘vælge’ dit fokus og at se efter de gode ting i livet, vil jeg gerne fortælle historien om “den indre ulv”…

En aften sad en gammel Cherokee indianer foran bålet og fortalte sit barnebarn om den evige kamp der foregår i menneskets indre.

Han sagde:

“Min sønnesøn, i dit indre vil du gennem livet opleve både fortvivlelse og usikkerhed om de valg og udfordringer du står overfor. Det kan være svært at skelne hvilke beslutninger der er de rigtige og hvordan du bedst kan forbedre dit og andres liv i denne verden…”

“Kampen står mellem to ulve.  Den ene er ond. Den er fyldt med vrede, misundelse, beklagelse, begærlighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, bitterhed, løgn, falskhed, overlegenhed og selvoptagethed.”

“Den anden er god. Den er fyldt med glæde, fred, kærlighed, håb, ro, ydmyghed, venlighed, velvilje, medfølelse, sandhed og tro.”

Barnebarnet sad tænksomt og så ind i bålet en tid; så spurgte han bedstefaderen:

“Bedstefar..Hvilken ulv vinder så kampen?”

Den gamle svarede straks:

“Den du fodrer…”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

glad
10 simple ting du kan lave allerede i dag, som kan gøre dig gladere
StarTrek
Pas på din personlige integritet på jobbet
lytte oprigtigt
Bliver du på din egen banehalvdel? Konkret guide til empatisk kommunikation