Følelser der er lagt låg på gennem tiden, er et sikkert energidræn…

Kender du det her med, at

# have en gammel oplevelse du ikke er super stolt af?
# føle en indre usikkerhed på om andre synes det du gør, er godt nok?
# du har en ting, som du aldrig har fortalt andre, som er din skjulte hemmelighed?

Det er som om, at vi lægger låg på de følelser der er ubehagelige og dem som vi tror gør at andre vil afvise os, trække sig osv.
Så vores frygt for manglende accept gør, at vi holder de her følelsesmæssige badebolde under vand…

Det gør vi så et helt liv og til sidst står vi på stranden med 200 bolde…hvor mange kræfter kræver det ikke at holde badeboldende under vand? Selv en enkelt er næsten umuligt…!

Fælles for dem alle er, at hengemte erindringer, skyld, skam, usikkerhed og at lægge låg på følelser vi egentlig godt ved vi har brug for at dele med nogen, fører til energidræn!
Vi forærer vores energi væk – som et badekar, med et hul i – lige gyldigt hvor meget vand du fylder i karret, så løber det konstant ud…

Hvis du har haft det sådan, så er det en en god idé at sige stop! – jeg vil ikke længere finde mig i, at ødsle min livskraft væk – også selvom det ikke er med vilje…

En effektiv stopper for hullerne i dit sind og din energi er, at bruge en “release”-teknik

Et effektivt middel kan være følgende sang, som skaber forløsning – helt uden at du behøver fortælle nogen om dine hemmelighed – det er ren selvhjælp der virker. Lyt til den guidede meditation herunder:

# Sæt dig godt tilrette.

# Find den hengemte, evt ubehagelige erindring frem, følelsen, oplevelsen, billedet, tanken…mærk det i dig selv – tillad dig at have det sådan – det er okay.

# Afspil nu sangen og mens du ser det indre billede lader du sangen fylde dig op. Mærk tonerne, lyt til teksten, tillad alle dine følelser at vibrere. De vil falde til ro igen.
Forsøg at acceptere og observere det der sker i dig – uden at ændre på noget, blot nysgerrig og opmærksom.

Du vil herefter formentlig opleve, at det der før var svært, nu ikke længere kan genkaldes så slemt. Det er som om, at det egentlig er ok. Sådan lidt…tja…det er jo ligemeget nu…det var dengang.
Fremover når du oplever den gamle episode eller følelse dukke frem, minder du dig selvom sangen og kan evt trække vejret dybt og sige til dig selv:

“Det er okay – jeg behøver ikke længere have det sådan. Jeg er accepteret for alt hvad jeg er”

Flere af mine kursister og klienter, som bruger denne metode, oplever fx at det virker underligt at lytte til så skøn musik til en hukommelse, der virker så negativ. Men bagefter når de bevidst tænker på oplevelsen, så dukker sangen op samtidig og ‘overskygger’ de negative og ubehagelige følelser, der før var en del af oplevelsen.
Nogle får fuldstændig forløsning første gang, mens andre skal bruge metoden på samme oplevelse, måske omkring 3-4 gange. Husk på, at sindet har jo ikke kun følelserne du mærker, udelukkende koblet på den ene oplevelse, men MANGE på samme tid.

Andre gange hænger oplevelsen også sammen med et indgroet mønster du har, som kræver at du samtidig skal ændre nogle helt konkrete vaner i dagligdagen for helt at komme gennem forhindringerne du møder.
Du kan også opleve, at du sidder med en lille ked-af-det-hed eller sorg og forvirring om det egentlig virkede…at det lettede måske midtvejs men at musikken fik sorgen frem igen og at du nu har det lidt svært med at sidde med den følelse – går det mon nogensinde væk?
Det vigtigste at huske er, at det har sat en bevægelse i gang som roligt og stille vil begynde at løsne de følelsesmæssige bånd der har været koblet til det. Vær okay med det. Hav tillid til at det nok skal løse sig. Træk vejret roligt med det du synes er svært…Vær venlig, medfølende og kærligt opmærksom over for dig selv den næste periode.

Prøv dig frem og gør det til dit eget og få det til at virke på DIN måde 🙂

Enjoy !!

Og tillad dig selv, at være fri – helt igennem dig – for der er ingen andre end dig, som jeg hellere vil lære at kende…
jeg gider faktisk ikke lære den du forsøger at være – den du tror jeg gerne vil høre sige de rigtige ting eller den der prøver at imponere…jeg vil hellere se dig med uglet hår og lidt negativ indstilling hvis det er sådan du har det…

Hvis du ikke er dig selv, så dræner du dig selv og du dræner andre…

Can’t wait to meet you ! :O)

Martin Kirkevang

Share →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *