GorillaDet kan være svært at stå i konflikten og undgå at blive væltet omkuld

Jeg var ude på en opgave forleden dag og her skulle der afvikles et større arrangement. Jeg kommer i den forbindelse til at lande til en af modeugens shows i København.

Jeg er ikke selv deltager og har personligt ikke den store tiltrækning til at skulle se på modeller, der går catwalk og viser et stykke tøj frem…Men ikke desto mindre, så var der rigtig mange mennesker, som meget gerne ville have det her show til at forløbe godt.

Der var meget forberedelse for selve stedet og alle de deltagere, som skulle komme, og der var godt gang i den da jeg kom…Midt i al dette iagttager jeg showlederen – ham, som har det overordnede ansvar for at det hele afvikles og forløber ordentligt…Jeg lægger mærke til, at han er høj på energi og virkelig er over det hele…

De udspilede øjne fik mig til at være på vagt

Den ansvarlige showlede kunne jeg tydeligt se havde udspilede øjne, hurtige ryk i sine bevægelser med kroppen, han går hurtige skridt mellem opgaver og personer og har en tydelig “bestemmer”-rolle…Han er i fuld vigør og man hører hele tiden hans stemme knokle på i rummet…

Jeg begynder at tænke, at det er godt det ikke er mig, som arbejder under ham, for hold da op han var “på”…Sådan lidt for meget og hvor man godt kunne føle sig lidt “tromlet” af ham. Han havde en tendens til at hundse med sine ansatte og dem som hjælper ham med at sætte op og sikre, at lyd, lys, modeller, tøj og faciliteter er som de skal være….

Tempoet er meget hektisk…

En kollega kommer og spørger lidt rådvild i stemmelejet om noget med et problem med mikrofonerne…“Hvad skal jeg gøre med mikrofonerne – vi kan ikke få dem til at virke?”
Hun er udtryksmæssigt i god energi, men hendes tale bærer præg af, at hun ikke helt ved om hun har mandat til at beslutte det hun er i tvivl om eller ej…Og teknisk snilde er vist ikke hendes umiddelbare kernekompetence. Derfor – klart nok, som de fleste ville gøre – spørger hun sin “chef”…

Hans umiddelbare respons er så denne:

“Hey hey hey – ro på – rooolig nu søde – tag den bare stille…altså…hallo det er jo bare lige en prøve vi laver…så tag dog bare mikrofonen og byt ud…det kan vel ikke være så svært…”

Samtidig med, at han har begge arme strakt frem og laver en dalende bevægelse med dem for ligesom, at understøtte sit budskab om “ro på”…

Hun bliver lidt paf og er stadig lige i tvivl om sit valg…hun prøver at fremstamme, at der også er et problem med et headset…men der sker ikke mere…han vender sig om og i drejningen siger han lidt irriteret:

“Bare løs det”…Han er nu drejet over mod mig og har sådan nogle “årh come ooon – sikke en kvinde – det ville jeg snildt kunne ordne selv hvis det var mig”…

Så siger han med de samme øjne til mig (jeg var bare den hans blik fangede): “Det var da utroligt hva”…

Jeg forsøger at være energineutral

neutral som schweizJeg responderer ikke…iagttager blot…det er ikke mit domæne og jeg ønsker ikke at hverken give ham ret eller ej. Jeg ønsker heller ikke, at blive revet med ind i hans måde at være på…Jeg trækker selv vejret roligt og smiler lidt indvendigt…
Jeg kan dog ikke undgå, at jeg begynder at have en vis forsvars-mur oppe ifht. ham. Sådan en snert af at dømme ham og være lidt på vagt for at passe på mig selv.

Og kort efter kommer han hen til mig og i samme over-bestemmende tempo (han kender mig slet ikke og aner ikke hvilken funktion jeg har der), spørger han:

“Arbejder du her?” (meget kort pause uden at plads til min respons…)

“Kender noget til de beskidte gulve – Det duer simpelthen, at der er så møget til når kameraerne skal tage billeder…Det kommer jo med på det” (Han har en spørgende gestus i ansigtet, som at jeg skal tage fat i det og at det er mit ansvar…total weird når jeg ikke er der for at gøre rent…)

Jeg bliver lidt irriteret og svarer (lidt for prompte, men så neutralt so mmuligt) venligt, men bestemt tilbage, at jeg ikke har noget med det at gøre, samt at det må kunne løses ved at tale med rengøringspersonalet.

Jeg ser på ham med et fast blik og viger ikke med øjnene. Han er stille for en stund, ser på mig, og lidt tøvende går han så videre…

Pheuw – der overlevede jeg lige et angreb fra alfa-løven…ved ikke at vise svaghedstegn og usikkerhed…men nøj det er ikke nemt, hvis du ikke på forhånd tackler din indre provokation og ved hvilken type person du taler med…

Din “negative” side kommer frem, når travlhed, ophobet stress og utydelig ledelse er tilstede

Det interessante i denne historie er, at han lader sit EGO tage styringen…

Midt i travlheden kommer han til at miste sin empati og indføling med hvor andre er henne…Een ting er, at tingene skal laves og de har en deadline, men at tale nedsættende, rulle med øjnene og være arrogant i sin fremtoning, er ikke synderligt fordrende for et godt forhold mellem mennesker.

Han er desuden ikke specielt god til at være tydelig i sine udmeldinger. Det er ikke helt klart hvem der har hvilket ansvar og han tager ikke ledelsesansvar for, at hjælpe sine ansatte til at forstå hvem og hvad de skal henvende sig til med bestemte problemstillinger. Og den mangel kan for mange opbygge en indre tilstand af stress og afmagt…og det kan godt få os over i vores skyggesider…

sætte mærkat på andreJeg lægger også mærke til under hele denne seance, at jeg helt klart dømmer ham…jeg sætter mærkat på ham…han er dit og dat…Jeg tager dog mig selv i det…Og så tænker jeg:

“Okay – nu har du observeret – du har dine tanker omkring det – hvad kunne være mere hensigtsmæssigt for din egen banehalvdel Martin?”

Det er tydeligt, at han selvfølgelig også bare er stresset og har et ansvar for deadlines. I det miljø er der store konsekvenser i form af dårlig omtale m.m. i pressen hvis tingene ikke spiller…det forstår jeg godt…Så han udfører jo vel egentlig bare den opgave han er sat til…

At se det bedste i vores relationer

Jeg vil gerne fastholde min neutrale kommunikation og forhold til ham, så det ikke går udover hverken hans eller min tilstand og kan skabe en konflikt…

Så for at jeg kan beholde mit eget empatiske, neutrale energifelt over for ham, så min egen kommunikation og evt. handlinger ikke bliver snerrende, irriterede og negative, hvis jeg skulle i yderligere dialog om noget med ham, så må jeg slippe mine mærkater og ikke lade mig farve af hvordan jeg synes han tackler det…

Så jeg tænker:

“Hvad er egentlig det gode i det han gør? Hvad er hans bedste egensklaber – hvad er han positive hensigt med at handle som han gør?”

Han er jo energisk, entusiastisk og har masser af power…

Han bruger faktisk sine gode egenskaber (men fordi der er travlt så flipper han over i en skyggeside – bagsiden af de evner).

Jeg begynder derfor at observere ham yderligere og vælger nu kun at ligge mærke til hvordan han bruger sine entusiasme, sin beslutningsevne…og ser hvordan han hele tiden har overblik og vilje til at få ting til at ske…

Jeg mærker nu en glæde inden i og mærker hvordan jeg selv har de egenskaber tilstede i mig…mærker hvordan det er hvis jeg selv skulle aktivere de powerfulde drives…Og det føles godt…Det gør også, at jeg kan se ham mere neutralt og uden at dømme. Min irritation på ham svinder langsomt ind…Jeg kan nu blive mere følelsesmæssigt bevidst på min egen banehalvdel…

Brug irriterende hændelser konstruktivt i hverdagen til fornyet læring

For mig er det, at jeg ud fra det der skete kan mærke og beslutte, at jeg skal ikke være i den type miljø for ofte i mit daglige liv. At jeg selv skal huske at beholde min rummelighed og empati over for dem jeg arbejder sammen med. At møde mennesker hvor de er og huske, at lytte efter hvilke behov de har…At undlade at snerre eller nedgøre andre…bare fordi jeg har nogle tanker om deres måde at gøre tingene på…og fordi jeg selv er travl i kroppen, så skal det jo ikke gå udover andre, som har et spørgsmål til en opgave jeg har stillet dem…der er det mit ansvar at lede og navigere og vise tillid.

Og så bruge oplevelsen til at huske, at livet er en fest !…

For hold da op der er mange fester i folks hoveder, tanker, følelser…og det skaber giga meget virvar inden i …ofte mærker vi det ikke og reagerer bare ud fra et gammelt mønster, uden at være bevidst om hvordan det evt kan påvirke andre…

Når du handler uden at være opmærksom og tilstede i de konsekvenser dine ord kan have, så stop op….husk, at dit sind, dit ego, den måde du “har lært” at være på, måske ikke altid er hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge…Nogle mennesker har brug for at du lytter mere til dem…andre har brug for at få klare beskeder og gider ikke udenomssnak…

6 tips til at undgå optrapning af en konflikt

  1. Forbliv på din egen banehalvdel – Træk vejret dybt og roligt gennem næsen og ned i maven
  2. Husk at dine følelser og opbyggede irritation er fordi modparten trigger “din baggage”
  3. Sæt dit eget EGO til side – Mind dig om, at det vigtigste er et fælles mål – og ikke personlig vinding eller at få ret
  4. Lyt uden at tale, sige lyde eller afbryde…vær helt rolig i dit kropssprog…lyt efter modpartens bagvedliggende behov
  5. Tal empatisk og fra hjertet – vær indfølende, men undlad at væve og vær konkret i hvad du selv ønsker
  6. Hold fokus på opgaven eller emnet og tal løsningsorienteret – italesæt det du hører den anden sige

 

God fornøjelse ude i det virkelige liv :o)

Share →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *